Kokkemanden

Thomas Askov er gastronom, uddannet fra Hotel og Restaurant skolen i København.

Med erfaring både i ala carte køkkenet, kantiner og køkkenchef på Bryghuset Nr 5. så har Thomas også udvidet sin viden med den vilde mad. 

Han har opskriftsudviklet selvstændigt for Arla Unika, Den Grønne Kutter, Svansø, Valsemøllen, Callebaut og flere. 

Med sin forkærlighed til dansk historie er hans yndlings også dansk mad både de klassikere du kender bare med meget mere smag, kærlighed og en sovs der får folk til at skrive flere måneder efter de har været til middag - at de stadig tænker på den sovs. 

Med en barndom i Odsherred er der i Thomas' øjne ikke noget bedre end Lammefjords kartofler, gulerødder og asparges. Når man i familien har en kartoffel avler, så hører det med til ens gastronomiske rejse at man tager Lammefjorden med i ens menu så meget som muligt.

Thomas har de seneste år fokuseret på den vilde mad og hvad den kan, hvordan vi bevare, smagsforstærkere og udvikler videre på naturens ressourcer og gør det til lækker hverdags mad samt højere gastronomisk værdi.

Han er også en ivrig fotograf og videograf men allermest er Thomas det kreative hoved der finder på menuer, retter og hvad vi mere kan med det vilde. 

Hvis du vil læse mere om Thomas og se mere til hvad han kan så følg ham på Facebook og Instagram under navnet Kokkemanden eller på hans egen hjemmeside kokkemanden.com

Leave a comment