Forår og ramsløg

Foråret er her, ikke kun i kalenderen, naturen viser det også nu. 

Det begynder at blive mere grønt, de første blomster springer ivrigt ud og naturen vågner.

Noget af det første der skyder frem er de mange forskellige løg typer. Både ramsløg, spøjsløg, vilde løg, skovløg og så videre. 

Det er en perfekt mulighed for at komme ud og lure efter hvor der er løg henne i naturen, for der er endnu ikke helt grønt over det hele, så det kan være nemmere at se ting i naturen. 

Ramsløg er en af de mest kendte vilde urter. 

Dens karakteristiske duft og kraftige smag af hvidløg gemt i de knaldgrønne blade er eftertragtet og forholdsvis nemme at genkende. 

Når du sanker skal du have alle sanser med, derfor skal du altid kunne dufte hvidløg og vide dig sikker. 

Men næsen er din bedste guide, så husk at tjekke og dufte til dem, og så pluk opmærksomt så der ikke sniger sig andre ikke spiselige planter med iblandt de lækre ramsløg.

Vil du gerne vide dig sikker på ramsløg, så tag med på en af vores sanketure til Amagerfælled eller Sydvestpynten hvor vi finder ramsløg.