Der er en særlig historie om vores østers ture på Sjælland.
Thomas og jeg har jo kendt hinanden i en del år nu, og helt fra starten af, da vi begyndte vores vilde mad eventyr så fortalte Thomas, at han vidste man kunne finde østers på Sjælland.
Det havde jeg aldrig hørt om!
Men han havde aldrig selv haft stor succes med at finde særlig mange af dem, så jeg fik fat i nogle waders, en spand og et net (og lystfiskertegn) og så begav vi os ud for at finde østers.
Efter en time i vandet havde vi en spand fyldt med østers, for min gejst var vækket.
De ligger ikke tæt som ved vadehavet hvor du kan bukke dig ned én gang og fylde spanden, nej de er spredt og skjult godt under vand, tang og blandt sten og blåmuslinger – det mindede mig om noget jeg holder rigtig meget af – nemlig svampejagt!
Efter vi selv har nydt at finde de invasive stillehavsøsters i flere år, besluttede vi sidste år at åbne op og dele vores hemmelighed med andre og holde østerssafari på Sjælland.
Vi har efterfølgende sat os mere ind i de sære skaldyr, hvorfor de er her på Sjælland, vand kvalitet, og nydt mange østers med forskelligt tilbehør fra den vilde natur, så vi har altid en variation og noget af det vildeste med til dig på turene.
Det er en rimelig efterspurgt oplevelse og vi prøver at imødekomme alles interesse, men samtidig så vil vi også gerne have at det er en god oplevelse for alle og at der er østers at finde når vi sammen drager ud i vandet på jagt – for alt med måde.
- vi holde bestanden nede
- nyder gourmet mad i vandkanten
- og at vinteren har noget helt særligt, som vi nyder nu og til og med april.
Skal du med på de næste østerssafari så hop ind her